Hvad er Bitcoin
Bitcoin en digital valuta, der blev introduceret i 2009 af en anonym person eller gruppe under pseudonymet Satoshi Nakamoto. Den fungerer uden en central bank eller enkelt administrator og muliggør peer-to-peer-transaktioner via internettet. Bitcoin bruger en teknologi kaldet blockchain, som er en offentlig, distribueret hovedbog, der registrerer alle transaktioner.
Nogle nøglepunkter om Bitcoin inkluderer:
- Decentralisering: Bitcoin er ikke styret af nogen regering eller centralbank, hvilket giver brugerne mere kontrol over deres egne midler.
- Minering: Nye bitcoins skabes gennem en proces kaldet “minering”, hvor computere løser komplekse matematiske problemer for at validere transaktioner og sikre netværket.
- Begrænset udbud: Der vil i alt kun blive mineret 21 millioner bitcoins, hvilket skaber en begrænset udbud, der kan påvirke værdien over tid.
- Brugervenlighed: Bitcoins kan bruges til en række forskellige formål, herunder online køb, investering, eller som en værdiopbevaringsmetode.
- Volatilitet: Bitcoin-prisen kan være meget volatil, hvilket betyder, at den kan stige eller falde hurtigt og drastisk.
Bitcoin har vakt stor interesse som både en investeringsmulighed og en ny teknologi, men det medfører også risici og udfordringer, herunder regulatoriske spørgsmål og sikkerhedsproblemer.
Noget om halving
Bitcoinving er en begivenhed, der sker omtrent hvert fjerde år, hvor belønningen for at mine nye bitcoins halveres. Denne proces er indbygget i Bitcoin-protokollen og sker efter hver 210.000 mined blokke. Halvingen har til formål at kontrollere udbuddet af bitcoins og dermed forhindre inflation.
Nøglepunkter om Bitcoin halving:
- Mål: Halvingen sikrer, at der kun kan skabes et maksimalt antal af 21 millioner bitcoins. Ved at reducere belønningen for minedrift sikres det, at nye bitcoins bliver sværere at skaffe over tid.
- Effekt på minedrift: Når belønningen halveres, bliver det mindre lukrativt for minearbejdere at mine bitcoin, hvilket kan føre til, at mindre effektive minearbejdere forlader nettet.
- Markedseffekt: Historisk set har tidligere halvninger været forbundet med betydelige prisstigninger i månederne efter hændelsen, da det reducerede udbud møder en konstant eller stigende efterspørgsel. Dog er der også perioder med volatilitet og prisfald.
- Tidligere halvvinger: Den første halvving fandt sted i november 2012, den anden i juli 2016, og den seneste i maj 2020. Den næste halving forventes at finde sted i 2024.
- Langsigtet effekt: Halvingen er en del af Bitcoins økonomiske design og er med til at skabe en deflationær teori, hvor værdien af bitcoins over tid skulle stige, hvis efterspørgslen forbliver høj.
Halving-begivenhederne er vigtige for Bitcoin-samfundet og investorer, da de kan have dybtgående indflydelse på både minedrift og prisdynamik.
Maksimalt antal bitcoin
Det maksimale antal bitcoins, der kan eksistere, er fastsat til 21 millioner. Denne begrænsning er indbygget i Bitcoin-protokollen af skaberen Satoshi Nakamoto for at sikre, at der aldrig vil blive udstedt flere bitcoins end dette antal.
I takt med at flere bitcoins mines, vil belønningen for minedrift gradvist halveres (under halvving- begivenheder), hvilket betyder, at det vil tage mange år, før det sidste bitcoin er minet. Det forventes, at det sidste bitcoin vil blive mineret omkring år 2140. Dette begrænsede udbud er en vigtig faktor, der bidrager til Bitcoins værdi og deflationære karakter.
Seniorinvestoren
Find mig på Youtube og på Facebook under seniorinvestoren, Du kan også skrive til mig via mail brug claus@seniorinvestoren.dk
